at leve som vand
Om menneskelig udvikling i en regenerativ tid.
Til dig, der gerne vil være fremtidsstærk.
I mere end 200 år har vi levet som maskiner. Arbejdet som maskiner i faste roller i hierarktiske systemer, hvor vi har defineret os selv og hinanden ud fra vores titler og præstationer. Vi er blevet eksperter i at planlægge, kontrollere, optimere og præstere. Det har bragt os langt. Men hvad nu, hvis den måde, vi har lært at leve og arbejde på, ikke længere er den måde fremtiden kalder på?
Noget er ved at forandre sig. Den mekaniske og tempofyldte præstationslogik dominerer stadig, mens nye forståelser spirer frem. Som jeg ser det, går vi fra at leve som maskine til at leve som vand.
AT LEVE SOM VAND kan hjælpe dig i to spor:
Som et fyrtårn i et paradigmeskifte, hvor vi bevæger os væk fra en kultur præget af ydre succes, faste roller, hierarktiske systemer og præstationer hen imod en ny tid, hvor nøgleordene er forbundethed, resonans, autencitet og regenerativ tænkning.
Som en livsfilosofi, der hjælper dig med at udforske dit iboende indefra og ud i en fremtid, hvor det at kunne lytte til sin intuition bliver en nøglekompetence.
Vi skal leve som vand, fordi vi er vand
Gratis online foredrag tirsdag d. 8.9 kl. 20.00
Temaer
- Som et foredrag, et inspirationsoplæg eller en workshop
Fra at leve som maskine til leve som vand
I 200 år har vi levet og arbejdet som maskiner i organisationer, vi har designet som maskinrum. Men den metafor er ved at være slidt og sandheden er, at den slider på os. For vi er ikke maskiner. Vi er mennesker.
Tiden kalder på, at vi undersøger os selv og verden gennem en ny linse. Jeg udfolder jeg vandet som en ny metafor og viser, hvordan den kan hjælpe os med at leve og arbejde mere livgivende og forbundet.
Om leveregler, bevidsthed og forandring. Du får en ny livgivende linse, som du kan kigge på dig selv og dit liv igennem.
Fra ydre styring til indre guidning
I flere generationer har vi stillet hinanden spørgsmålet: Hvad skal du være? Vi har lært fra en tidlig alder at se ud i verden efter svarene. Mod den gode løn, den rigtige uddannelse og det rigtige job uden nødvendigvis at spørge, hvad der allerede findes i os, og hvordan vores iboende potentiale kan udforskes.
Når vi lærer at leve som vand, skifter vi retning. Vi begynder at leve indefra og ud og mærker, hvordan 2 + 2 = 10, når vi arbejder med det, vi slet ikke kan lade være med.
Om skaberkraft, selvledelse og oplevelser, der bliver til en AHA-oplevelse.
Fra stimuli til stilhed
Vi tjekker mails og SoMe, før vi er stået ud af sengen om morgenen og vi tanker op med kaffe og energidrik, når vi mangler energi. I mange år har vi hyldet travlhed og konstant eksekvering uden at tænke på vores indre system.
Med inspiration fra bien og naturens cyklus og giver jeg et bud på, hvordan vi kan leve mere livgivende - hverdag, hen over året og genenm livet. Jeg ser, hvad der sker i kroppen, når vi praktiserer stilhed fremfor konstant stimuli, og udfolder, hvad der sker, hvor vi lever som vand igennem et langt liv.
Om bæredygtige liv, valg og beslutninger.
Book mig
Giv mig et ring på 28784544 eller send mig en mail på tanja@beeflowing.dk. Fortæl mig om dit arrangement, dit publikum og de temaer, der optager jer. Jeg skræddersyr foredrag, inspirationsoplæg og workshops, der passer til netop jeres ønsker, ambitioner og virkelighed.
Reaktioner på et foredrag

Gitte M
Forfatter og ledelsesrådgiver
⭐⭐⭐⭐⭐
"Perfekt - Tanja væver rationalitet og intuition sammen."

Helle P
Human Design coach
⭐⭐⭐⭐⭐
"FANTASTISK - intet mindre"
Vil du høre mere om bevægelsen fra at leve som maskine til at leve som vand? Så tilmeld dig nyhedsbrevet.
AT LEVE SOM VAND
udspringer af disse forståelser





AT LEVE SOM VAND - podcast
I podcasten udfolder jeg min bevægelige livsfilosofi AT LEVE SOM VAND og transformationen fra at leve som maskine til at leve som vand.
En podcast om vores iboende potentiale, menneskelig udvikling, regenerativ tænkning, bæredygtige arbejdsliv midt i et paradigmeskifte. Med udvalgte gæster i særlige episoder.
Lyt med der, hvor du lytter til dine podcasts.
Jeg har skabt AT LEVE SOM VAND - indefra ud
AT LEVE SOM VAND er skabt af små dråber livsindsigt gennem et levet liv.
I 2012 tog jeg springet ud i ingenting for at finde alting. Jeg sagde mit velbetalte job op som HSE Partner i en global servicevirksomhed for at følge en mavefornemmelse, jeg ikke længere kunne ignorere.
Året før havde jeg læst en artikel om grafisk facilitering. Selvom jeg aldrig havde tegnet eller udforsket min kreative side, kunne jeg intuitivt mærke værdien i at visualisere strategier og processer. Og efter en enkelt dags introduktion til de simple tegneteknikker og visuelle skabeloner vidste jeg det. Det var den vej, jeg skulle. Ikke for at være modig, men fordi jeg simpelthen ikke kunne lade være. Det var i den retning jeg skulle for at udforske mit potentiale - indefra ud.
Siden dengang har livsfilosofien AT LEVE SOM VAND guidet mig gennem livets lyse og mørke stunder mod en større bevidsthed og en dybere forståelse af, hvad det vil sige at være menneske i en foranderlig verden.
Mit teoretiske fundament er en Cand. Mag. i læring og forandringprocesser og en diplom i projektledelse, mens jeg har en lang karriere indenfor ledelses- og organisationsudvikling - både som selvstændig konsulent og fra den offentlige og private sektor.
"Du skal gå din egen vej, så du ikke går i vejen for andre.
Bogen, AT LEVE SOM VAND udkommer inden længe og introducerer et nyt hybridformat. En fabelfortælling, regenerativ tænkning og bevidsthedsudvikling væves sammen til et oplevelsesrum, som læseren bevæger sig igennem for at erfare en ny måde at være menneske i verden på. Bogen stiller ikke spørgsmålet: Hvad skal vi gøre? Men snarere: Hvem må vi udvikling os til i en regenerativ tid?
BEE flowing
er inspireret af naturen. Vandet, der flyder og forbinder sig til landskabet, som det samtidig er med til at forme. Og bien, der både er en vigtig bestøver og en mester i at lave honning.

Kontakt
Tanja Lykke Jensen, stifter af BEE flowing universet
At leve som vand / BEE flowing
Ejbysvinget 54, 2600 Glostrup
+45 28784544
tanja@beeflowing.dk

@at_leve_som_vand
@tanjalykkejensen
AT LEVE SOM VAND er udviklet af Tanja Lykke Jensen og BEE flowing
Alle rettigheder forebeholdes


